ANVENDELSE
Acrylplader fremstilles fra en glasklar flydende væske (Methylmethacrylat-monomer), der polymeriseres (størknes) under kontrolleret opvarmning og med efterfølgende hærdning/afspænding.
Man siger at monomere molekyler (MMA) polymeriseres til lange polymere molekyler-kæder (PMMA = Polymethylmethacrylat).
PMMA er et termoplastistisk materiale, der anvendes hvor man ønsker TRANSPARENS (enten glasklar eller tonet) eller høj GLANS (for gennemfarvede, farvede plader).
Dansk Akrylplade Fabrik A/S er specialiseret i at støbe MMA-væsken til plader i tykkelsen 1,5-50mm (størrelser op til 2000x1250mm). Dansk Akrylplade Fabrik A/S forhandler også acrylplader fra udenlandske producenter i formater op til 3x2 meter, samt specielle plader op til 590x310 cm.
Egenproduktionen består af STØBTE klare eller farvede acrylplader, der kan inddeles i flg.grupper:
1. Klare acrylplader
2. Tonede (røgfarvede og lign.) acrylplader
3. Translucente acrylplader (farvede med diffusion) - lystansmitterene.
4. Opal (opaque) acrylplader (hvide som anvendes til eks. lysskilte) - lystansmitterene.
5. Gennemfarvede acrylplader (tæt, som anvendes til eks. farvede skilte) - RAL-farver.
Alle farvede plader fremstilles efter ordre, hvorfor leveringstid på 2-3 uger må påregnes.
Farve beskrives bedst ved farvenummer - enten fra en eksisterende acrylplade-producent eller ved NCS-skalaen (Natural Color System) eller til nød RAL-skalaen eller Pnatone-skalaen.
Har du specielt ønske kan vi matche en farve (og lystransmission) på forspørgsel.